1931 - 1934
Holger Gotfred Christensen og Jensine Kirstine Nielsen
Jensine fødes 10 juni 1909 i Rind Sogn ved Ringkøbing.
Hun er datter af ugifte Dorthea Marie Svejgård

Hun bliver gift med arbejdsmand Frederik Jensen der dør d. 30 oktober 1930 ved en arbejdsulykke.
Ifølge Jensines datter, Ketty, så kører han med en hestevogn og stående på vognen, som man jo gjorde, så knækker forklappen og han falder ned mellem heste og vogn og omkommer.
Jensine fik en datter, Gunhild,  med ham.
Holger er født 17 januar 1906 på Aastrup mark i Skødstrup Sogn. Skødstrup er idag en forstad til Århus men dengang hørte det til Randers Amt.
Hans forældre var Boelsmand Jens Peter Christensen og Anette Larsson.
En boelsmand var en betegnelse for en der havde en landejendom der var større end et husmandssted men ikke så stor som en gård.
I 1931 køber han Dalkildegård der var på tvangsauktion efter Jens Leopold Hopff.
Alene fogedudlægget i gården var kr. 17.500 og det skal ses i forhold til at en liter mælk kostede 19 ører i detailpris. Udover fogedudlæget der skulle betales kontant hæftede køber og sælger i fælleskab for yderligere kr. 10.000.
Den gode Jens Leopold Hopff der jo èn gang før var gået på tvangsauktion med en gård havde igen på kun få år klattet en lille formue væk.
Stikker af om natten
Holger, der ikke var landmand, formåede da heller ikke at drive gården i de svære tider mellem de 2 verdenskrige og en augustnat pakker han familien sammen og stikker af til Rødovre i august 1934.

Jensine flytter i 1931 til Egebjerg hvor hun bliver husbestyrerinde hos Holger Gotfred Christensen.

I 1932 gifter hun sig med Holger  og sammen får de et barn i 1933 der døbes Kristian Helge Christensen.

21 maj i 1934 får de et barn mere Ketty
Ketty, blev gift og fik 3 børn og hedder idag Ketty Schmidt og bor i Vejle.


Bryllup på Dalkildegård
Den 28 juni 1932 bliver Jensine og Holger gift. De ses her stående i haven efter vielsen i Hansted kirke.
1. Jensine Kirstine Nielsen - BRUDEN
2. Holger Gotfred Christensen - BRUDGOMMEN
3. Gunhild Nielsen (Kettys storesøster/halvsøster)
4. Farbrors kone (Holgers bror er fotografen)
5. Maler Christansens kone
6. Holgers søster
7. Mormor. Dorthea Marie Svejgård
8. Jens Christian Christiansen, Maler, Smedegade Horsens
9. Ham og den anden dreng er plejebørn hos Maleren fra Horsens

Ovenstående billede er iøvrigt det eneste Ketty har af sin mor og far.

HANSTED KIRKE som den så ud da Jensine og Holger blev gift
Ketty på jagt efter sit fødehjem

Som så mange andre der er nået op i årene så får man interesse for sine aner og får snart 25 år siden begav Ketty sig på en tur fra Vejle med bus til Horsens for at finde sit fødehjem.

Det blev en lang tur på gåben og en tur der også bragte hende andre steder og en tur hun tog 3 gange, før det gav pote.

Med sig havde hun billedet ovenover fra hendes forældres bryllup og forklaringer som hendes søster havde givet hende fra dengang de gik fra Horsens station og derud i 1932.

Det er sommeren 1990 og mange af vejene findes ikke mere og motorvejen skærer ned gennem det hele.
Det er Ketty`s billeder fra 1990
Turen starter på Vejle Banegård
Men Ketty vælger at fortsætte ned af Sorthøjvej
Efter et par små svinkærinder i Egebjerg rammer Ketty SorthøjVEJ og dernede går vejen til højre af Lundumhedevej
Hun når hen til det sidste hus før motorvejen, huset med den røde pumpe, som hun sagde og møder Goebles der lover at hjælpe men det bliver en køretur helt ud til Julianelyst som han var ved at skrive en bog om. Da de kom tilbage satte han hende af ved Lundumhedevej.
Nu er Ketty på rette vej, hun er nået hen til tunellen.
Ned forbi naboen, hvor der dengang var hundekennel
Hugo og Jasop tager imod...
Det var før der var kommet bevoksning på skrænten ved motorvejen
Bo skal naturligvis ud og se hvem den dame er
Bo følger hende tæt...
Om i haven, det gamle æbletræ, udsigten...
..og der var hjørnet hvor bryllupsbilledet blev taget...
KILDER:
STATENS ARKIVALIER ONLINE
KIRKEBØGER
KORTAL
KETTY SCHMIDT, VEJLE