1923 - 1927
JENS LEOPOLD HOPFF
Født 19 marts 1879 i Udbyneder
Søn af købmand Jens Larsen Hopff
Dør 10 juni 1951 i Hansted
ANNA SOPHIE HOPFF
Født 13 marts 1882 i Mørke Sogn på Sjælland
Død 19 juli 1964 på HanstHospitaled
Sammen får de 3 børn:
Jens Leopold Hopff

For familien er det en gåde hvordan hvordan Anna Sophie fra Holbæk ender ude i Møborg sogn mellem Bækmarksbro og Vemb.

Det er også en gåde hvordan Jens Leopold ender derude og en endnu større gåde hvorfor en købmandssøn fra Udbyneder erhverver sig ejendommen Søndre Stovgård, midt ude på heden.
Ejendommen er beliggende på Vilhelmsborgvej i et område hvor det må have været endog meget svært at drive landbrug.
Lokalarkivet i Møborg har ikke rigtig nogen data.

Søndre Stovgård er idag fuldstændig forfalden, se billede fra Krak.
Efter at være gået på tvangsauktion med Sdr. Stovgård, vinker han farvel til Møborg Kirke og tager kone og 3 børn med til Østjylland.
Om han straks køber Dalkildegård vides ikke.

Man kunne tænke sig at familien i Udbyneder og omegn har hjulpet ham til en chance mere.
10 maj 1923

Jens Leopold Hopff køber Dalkildegård af Lauritz Emanuel Norup.



Det daglige liv på Dalkildegård i 20èrne
Der desværre ikke nogen der kan fortælle det men på en gård er det jo dyrene og naturen der bestemmer livets gang og såvel køer som høns står tidligt op. Mælken skulle ind på Egedal Mejeri hver dag og der skal høstes når kornet er modent.
SELVFORSYNENDE
Gården har altid været selvforsynende med træ til opvarmning og det er måske derfor at der stort set ikke er gravet tørv i denne del af Egebjerg Kær. (se kort) Der tjentes ellers gode penge på tørv under krigen. Det kan også tænkes at engen her ligger lige det højere der gør det meget besværligt at nå ned til tørven
10.04.14 - Jeg talte med Per Helbo der sagde at der nok havde været for meget sand i tørven her hos os og at der var bøde og fængselsstraf for at sælge tørv med for meget sand i.
HVAD MED KOMFURET?
Der er jo kun èn skorsten, hvad gjorde man med komfuret? Jeg spurgte Niels Diising (1978-80) og han fortalte at der stod et komfur i hjørnet ved døren men han mente ikke der var nogen form for kakkelovnsrør.
Han kunne iøvrigt fortælle at der stadig i 78 var lerstampede gulve i køkkenet med et murstensgulv nedenunder.

Folketællingen 1925
Ørnelund
Jens Leopold Hoff køber i 1923 et lille trekant jord oppe ved Lundumhedevej. Det ligger på den anden side af den lille bæk der løber ned og altså i Rådved.

Her opfører han en aftægtsbolig og giver den det prangende navn ØRNELUND. På billedet herunder ses ejendommen i 1950.
Teksten til billedet fra "Vores Sogns" historie og den skal man tage med en gran salt, da man selv skulle skrive teksten og betale for at komme i bogen. De kaldtes også "Pralebøger"
1927 - Fogeden banker på
Fogeden gør udlæg for kr. 17.500 i gården

Det overstiger gårdens værdi og Leopold Hopff må forlade gården. Om det er fogeden der ordner det så de kan beholde aftægtsejendommen Ørnelund ved jeg ikke men det kan godt tænkes da han jo ser en fordel i af have Leopold tæt på, da han tilbyder ham en stilling som forvalter på gården og man kan jo ikke bare lukke døren og gå når der står en flok køer, grise og høns i stalden.
Leopold Hopff fortsætter frem til 1931 som forvalter, da gården sælges til Holger Gotfred Christensen.
Leopold er dog ikke helt ude af det endnu da køber og sælger ved handelen hæfter fælles for yderligere kr. 10.000 som jeg ikke ved hvordan er fremkommet.
Krisen i 30èrne der ramte hele verden og her i landet specielt landbruget havde også ramt Dalkildegård.